30. april 2024

Et forbipasserende vidne opdagede kort før klokken seks i morges, at der var smadret en rude til cafeen The Burger i Slotsgade i Nykøbing F, og at der lå en mand og sov indenfor.

Politiet var kort efter på stedet, og betjentene fik vækket den pågældende. Det var en 27-årig mand uden fast bopæl, og han forklarede, at han frøs efter at have cyklet omkring i byen. Derfor knuste han en rude til cafeen med sin cykel, drak æblemost og en liter mælk og lagde sig til at sove.

Den 27-årige blev anholdt og sigtet for husfredskrænkelse og taget med til politistationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.