19. april 2024

Billede af <a href="https://pixabay.com/da/users/PIRO4D-2707530/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4930250">PIRO4D</a> fra <a href="https://pixabay.com/da/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4930250">Pixabay</a>

I hele påskeugen, fra mandag den 29. marts til og med mandag den 5. april, er det muligt at blive testet for COVID-19 i Maglehøj i Frederiksværk.

Det oplyser Halsnæs Kommune.

Den seneste uge er smittetallet i Halsnæs Kommune steget og en del af de nye smittetilfælde kan kædes sammen med Maglehøj i Frederiksværk, og derfor har Halsnæs Kommune valgt at sætte ind over for den stigende smitte ved at etablere et midlertidigt testcenter i Maglehøj hen over påsken, hvor der anvendes hurtigtest.

Derudover vil Region Hovedstaden være til stede i Maglehøj to gange i løbet af uge 13, hvor det er muligt at få lavet en PCR-test.

Fra Halsnæs Kommune lyder der en opfordring til alle beboere i området om at benytte sig af muligheden for at blive testet i løbet af påskeugen.

Både hurtigtest og PCR-test foregår i aktivitetshuset i Maglehøj på Ildtornvej 27 i Frederiksværk. Man skal ikke bestille tid til hverken hurtigtest eller PCR-test.

Foruden etableringen af det midlertidige testcenter vil Lejerbo i den kommende tid have øget fokus på rengøring. Det betyder blandt andet, at kontaktflader som dørhåndtag, gelændere m.m. vil blive gjort ekstra rent.

Åbningstider for test

Hurtigtest

  • Mandag den 29. marts: 14.00-20.00
  • Tirsdag den 30. marts: 14.30-20.00
  • Onsdag den 31. marts: ingen hurtigtest
  • Torsdag den 1. april: 14.00-20.00
  • Fredag den 2. april: 14.00-20.00
  • Lørdag den 3. april: 12.00-16.00
  • Søndag den 4. april: 12.00-16.00
  • Mandag den 5. april: 14.00-20.00

PCR-test

  • Tirsdag den 30. marts: 08.30-13.30
  • Onsdag den 31. marts: 15.30-21.00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.