København: En 31-årig mand fra Chile er blevet varetægtsfængslet i en sag om et røveri mod en guldsmed på Nørrebrogade.
Røveriet skete i går eftermiddag, da tre mænd truede forretningens indehaver til at åbne et pengeskab.
Et snarrådigt vidne forsøgte at forhindre røverne i at stikke af og det lykkedes at tilbageholde den 31-årige chilenske mand. Ved anholdelsen havde han udbyttet på ca. 70.000 kroner på sig.
Den 31-årige blev i dag fremstillet i Københavns Dommervagt og varetægtsfængslet i 20 dage. De to andre røvere er stadig på fri fod.
Læs også: Røveri mod guldsmed på Nørrebo