26. april 2024

Foto: Politi.dk

En 20-årig øksebevæbnet mand blev fredag eftermiddag sigtet for salg af narkotika.

Den 20-årige blev standset kl. 15.40, da han gik på gaden i Sct. Jørgens Park i Næstved sammen med en 16-årig fyr. Begge virkede, ifølge politiet, nervøse ved synet af politiet, og det var der en god grund til.

Mens den 16-årige ikke havde nogen ulovlige genstande på sig, så var det helt anderledes for den 20-årige. Han havde nemlig en økse gemt under trøjen, så han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven. I forbindelse med visitationen blev der fundet 4,9 gram kokain og 28,4 gram cannabis fordelt i mindre poser. Så han blev også sigtet for salg af stoffer.

Den 20-årige blev taget afhøring på politistationen. Han blev løsladt igen i løbet af aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.