Slagelse: To ansatte i et pizzaria i Slagelse måtte i går en tur på hospitalet.
På et pizzaria i Rosengade gik ved 13-tiden ild i en frituregryde. Ilden udviklede så meget røg, at to ansatte måtte en tur på sygehuset til kontrol for røgforgiftning.
Ilden blev slukket inden den nåede at brede sig. Lokalerne blev røgskadet, oplyser politiet.