17. maj 2024

København: Tidligere forsknings- og justitsminister Frank Jensen er ny socialdemokratisk kandidat til posten som Københavns overborgmester.

Den nuværende overborgmester, Ritt Bjerregaard, meddelte på et pressemøde tirsdag, at hun ikke genopstiller ved kommunalvalget til november. Det har derfor været nødvendigt for socialdemokraterne i København, at finde en ny kandidat til posten.

Den tidligere SF'er og nuværende folketingsmedlem for Socialdemokraterne Christine Antorini blev kortvarigt nævnt som en mulighed, men onsdag aften takkede hun nej til at stille op.

Torsdag kom det frem, at Frank Jensen er parat til at stille op som overborgmesterkandidat. Den 48-årige nordjyde flyttede til København for et par år siden i forbindelse med et jobskifte.

Frank Jensen sad i folketinget for Socialdemokraterne i godt 10 år, fra 1987 til 2007. Han var først forksningsminister og derefter justitsminister i årene 1996 – 2001 i Poul Nyrups regering.

I 2005 tabte han formandsvalget i partiet til Helle Thorning-Schmidt og et par år senere forlod han folketinget. For to år siden blev han direktør i Danske Advokater og flyttede til København.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.