Forsøgte at trænge ind til kvindelig bekendt

Korsør: En 41-årig mand forsøgte i aftes at trænge ind til en 42-årig kvindelig bekendt på Motalavej i Korsør.

Den 41-årige smadrede en rude til altanen, og ville den vej videre ind i lejligheden, der ligger i stueplan,. Det kom han nu ikke, for politiet blev tilkaldt, og betjentene fik anholdt den 41-årige, som blev sigtet for husfredskrænkelse.

Undervejs til afhøring på politistationen i Slagelse svinede den 41-årige betjentene til, så han blev også sigtet for det, der hedder ”fornærmelig tiltale”.

Efter afhøringen blev den 41-årige løsladt igen klokken 5.50.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.