Fire anholdt i bandemiljøet

Krimi: Politiet har anholdt fire personer fra det sydsjællandske bandemiljø.Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i aftes anholdt to mænd på henholdsvis 40 og 49 år fra Haslev-området, hvoraf den ene er et fuldgyldigt medlem af Bandidos.

De anholdte vil i eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør og her vil der blive begæret dobbelt lukkede døre i retsmødet. Politiet vil derfor ikke oplyse hvad de to er anholdt for.

To anholdt i sag om våben og narko
Politiet har ydermere her til morgen anholdt en 18-årig og en 41-årig mand fra Tappernøje-området, der sættes i forbindelse med et større beslag af narko og våben i april måned.

I den forbindelse er der foretaget ransagninger på flere adresser i området, hvor der er fundet bl.a. narkotika. Også disse to personer fremstilles i grundlovsforhør i eftermiddag med krav om varetægtsfængsling. I denne sag vil der blive begæret lukkede døre, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.