København: Fem unge blev i aftes anholdt i forbindelse med stenkast mod blandt andet politiet.
Politiet kørte ved 21-tiden ud til Smedetoften i Københavns Nordvestkvarter, hvor nogle unge havde kastet sten mod et supermarked, så ruderne blev knust.
Da politiet kom frem til stedet, blev der også kastet sten mod patruljevognen.
Der har i en længere periode været problemer af samme karakter, angiveligt forøvet af en mindre gruppe, som i flere tilfælde har formået at få kvarterets øvrige unge med til uorden i området.
Fem personer blev anholdt og taget med til station Bellahøj.