Fakta-røvere fik ingen penge

Himmelev: To mænd forsøgte i går at røve en Fakta-forretning i Himmelev ved Roskilde.

Klokken 20.22 kom de to mænd via en bagdør ind i Fakta på Trekroner Centervej. Her truede de med en skruetrækker to ansatte, som de ville have til at åbne pengeskabet. Men da de ansatte ikke har adgang til pengeskabet, lykkedes det ikke røverne at få nogen penge. I stedet krævede de cigaretter, som de så fik udleveret.

Røverne forsvandt via bagdøren og flygtede muligvis i en bil.

Røverne beskrives som:

A: mand, af anden etnisk oprindelse end dansk, 17-20 år, 175-180 cm. høj, sorte øjenbryn, brun i huden, brune øjne, alm. af bygning, iført sort jakke med hætte, grå bukser, sorte sko, maskeret med en sort skimaske/bandana for munden. Talte dansk med accent.
B: mand af anden etnisk oprindelse end dansk, 15-20 år, ca. 185 cm. høj, brune øjne, iført sort North Face jakke med pelskrave, var maskeret med sort skimaske/bandana for munden. Talte dansk med accent.

Lokalpolitiet i Roskilde vil gerne høre fra vidner, der har set røverne forsvinde fra stedet, eller som har andre oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.