Politiet standsede onsdag formiddag en bil på Mønvej ved Skibinge til en rutinekontrol.
Føreren af bilen var en 33-årig mand fra Mern, og det viste sig, at han var frakendt kørekortet. Den 33-årige blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Ejeren af bilen – en 60-årig mand fra Langebæk – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke havde kørekort.