Dronningen besøger Havnsø og Nekselø

Kalundborg: Naturen er i fokus, når Hendes Majestæt Dronningen kommer på besøg i Havnsø og på Nekselø onsdag d. 15. september.

I Havnsø vil Dronningen besøge den kendte virksomhed K-Salat, hvorefter turen går til Vesterlyng og Nekselø, hvor Dronningen har lagt vægt på at opleve den storslåede natur.

– Vi glæder os meget til Dronningens besøg og ser frem til at vise noget af den unikke natur frem, vi har så meget af i Kalundborg Kommune. Nekselø og Vesterlyng er to naturperler, og samtidig kan vi præsentere noget af vores lokale erhvervsliv frem for Dronningen, siger borgmester Martin Damm.

Ankommer med chalup
Dronningen ankommer med kongeskibet Dannebrog ud for Havnsø og bliver sejlet i chalup til Havnsø Havn, hvor hun forventes klokken 9.30. Borgmester Martin Damm vil her deltage i velkomsten, og der vil være underholdning med musik af harmonikaspiller Pernille Olsen.

Virksomhedsbesøget på K-Salat bliver ikke åbent for offentligheden. Naturformidler/biolog Peter Jannerup guider Dronningen rundt på Vesterlyng i bus, inden turen afsluttes på Nekselø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.