Værløse: Tre unge drenge blev i går formiddag omkring kl. 9.45 overfaldet og røvet på Kollekollevej i Værløse.
De tre drenge, en på 16 år og to på 17 år, blev andtastet af en gruppe på 7-9 personer, som krævede deres kontanter og værdier udleveret. Røverne stoppede ikke her, de kastede en sten i hovedet på det ene af deres ofre og tildelte de to andre slag og spark på kroppen og i hovedet, mens de lå ned.
Der er signalement af tre af gerningsmændene, der beskrives som:
A: dreng, ca. 15 år, kraftig af bygning. Iført mørke “hængerøvsbukser”, stor sort jakke med hætte og muligvis sneakers som fodtøj. Han blev beskrevet som 100% etnisk dansk.
B: dreng, ca. 15 år, lille og spinkel. Iført sort jakke med hætte, mørke benklæder og sorte sko. Sandsynligvis etnisk dansk.
C: dreng, ca. 15 år, ca. 170 cm høj, spinkel af bygning, brune øjne og kort, lysebrunt hår med afblegede totter, “solariebrun”. Iført sort vindjakke, mørke benklæder. Muligvis af anden etnisk oprindelse end dansk.