Don Ø frataget ærestitel

København: Don Ø er ikke længere æredmedlem af FC København.

Kun godt en måned efter at den tidligere Parken-bestyrelsesformand Fleming Østergaard blev udnævnt til æresmedlem af fodboldklubben FC København (FCK) tilbagekalder bestyrelsen i Parken, der er selskabet bag fodboldklubben, nu udnævnelsen, skriver dagbladet Børsen.

Beslutningen om at fratage ham ærestitlen kommer efter krav fra de to rigmænd og storaktionærer Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen og er ifølge Børsens oplysninger helt central i forståelsen af den seneste tids dramatiske udvikling i sportskoncernens bestyrelse.

Ifølge Børsen har Flemming Østergaard fået tilsendt et anbefalet brev, hvor han får at vide, at han ikke længerere er æredsmedlem.

Fratagelsen af ærestitlen kan formentlig ses som en “tak for sidst”-hilsen fra Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, der angiveligt føler, at Flemming Østergaard tegnede et skønmaleri af Parkens økonomi. Et maleri, der viser sig ikke at holde vand, nu hvor de to aktionærer har tabt mange millioner.

Flemming Østergaard ønsker ikke at kommentere oplysningerne om sit FCK-medlemskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.