Dna-spor fældede bankrøver

Vallensbæk: En 23-årig mand fra Nørrebroer blevet idømt 1 ½ års ubetinget fængsel for et bankrøveri.

Den 23-årige truede i januar en kassemedarbejder i en bank på Vallensbæk Stationsvej med en pistol, for at få udleveret kontanter fra kassen. Nogle af pengene fra kassen, som han tog med, var defekte sedler, der var kommet retur, da de var for gamle og slidte.

Politiet fandt i den efterfølgende efterforskning dna-spor på en plasticpose, der var anvendt til røveriet, og det ledte dem på sporet af gerningsmanden, der blev anholdt den 11. marts. Under ransagningen af den 23-åriges opholdssted fandt politiet desuden en pose med en paintball-pistol, en elefanthue samt regnbukser.

Den 23-årige, der har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen og frem til retssagen i mandags, hvor han blev idømt 1 1/2 års fængsel.

Manden har anket dommen og nægter sig skyldig. Dommeren besluttede at fortsætte varetægtsfængslingen under anken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.