18. oktober 2024
rain drops

Foto: Pixabay.com

DMI har udsent varsel om kraftig regn og lokale skybrud, med forventning om op mod 80 mm regn i løbet af et døgn.

I den syd- og sydvestligste del af landet – herunder Lolland og Falster – ventes fra fredag aften og frem til lørdag aften mellem 25-35 mm regn i løbet af 6 timer eller henover hele varslingsperioden.  Der er her tale om et kategori 1 varsel om “voldsomt vejr”. Varslet er gældende fra fredag kl. 17 til lørdag kl. 17.

I resten af landet – på nær den nordliste del af Jylland, dvs. det gælder for hele Sjælland og Møn, er der udsendt et kategori 2 varsel om “farligt vejr”. Her ventes mellem 50 og 80 mm regn i varslingsperioden, med mulighed for, at der kan komme mere regn lokalt. Dette varsel er gældende fra fredag kl. 20 til lørdag kl. 20.

For den nordligste del af Jylland har DMI udsent en risikomelding, da det er usikkert hvor kraftig regnen bliver i dette område. DMI oplyser, at det kan ændres til et egentlig varsel, hvis det bliver nødvendigt. Risikomeldingen for det nordligste jylland er gældende fra midnat natten til lørdag til midnat natten til søndag.

Årsagen til varslet er, at der på grænsen mellem varm og fugtig luft over den øst- og centrale del af Europa og køligere luft over Vesteuropa fredag dannes et lavtryk med tilhørende fronter over Belgien. Lavtryk og fronter ventes herefter at bevæge sig nordpå op mod Danmark og ventes i perioden fra fredag aften og frem til lørdag aften at kunne give store mængder regn over en større del af landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.