Fra en lagerbygning på Industrivej i Frederiksværk er der stjålet flere sække cement og beton, fugesand samt brædder.
Tyveriet er sket mellem onsdag klokken 19.15 og torsdag klokken 07.00.
Tyven – eller tyvene – er kommet ind ved at klatre over et plankeværk.
Nordsjællands Politi oplyser, at tyveriet blev anmeldt torsdag klokken 07.48.