7. december 2024

Foto: Rigspolitiet.

Politiet rykkede lørdag eftermiddag ud til et supermarked i Elmegade i Kalundborg, hvor en butikstyv havde angrebet en butikskontrollant, da han blev tilbageholdt på en mistanke om butikstyveri.

Der var tale om en ædru, 43-årig mand fra Georgien.

Han havde taget to flasker whisky og to flasker rom til en samlet værdi på 620 kr. med sig gennem kassen uden at betale for varerne. Butikskontrollanten standsede den 43-årige ved udgangen og tog ham med til et kontor, hvor den 43-årige angreb butikskontrollanten og bl.a. spyttede på ham i et forsøg på at flygte med de stjålne varer. Sammen med butikkens personale lykkedes det butikskontrollanten at pacificere den 43-årige.

Politiet anholdt den 43-årige og det blev vurderet, at hans adfærd var et forsøg på røveri på grund af det voldelige overfald i forsøget på at slippe væk. Han blev derfor sigtet for røveri.

Søndag blev den 43-årige fremstillet i grundlovsforhør og her besluttede dommeren, at han skulle varetægtsfængsles foreløbigt frem til den 19. december.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.