Værløse: Sidst på eftermiddagen i går måtte politi og brandvæsen en tur til Syvstjerneskolen på Skovløbervangen i Værløse.
Skolens østvendte fløj stod i flammer.
Flere personer blev evakueret fra en anden fløj på skolen og Kollekollevej blev afspærret for trafik under slukningsarbejdet.
Det lykkedes brandfolkene at få slukket ilden. Ingen mennesker kom noget til, men der skete store skader på skolen.
Politiets teknikere skal i dag undersøge brandstedet nærmere for at fastslå brandårsagen.