11. oktober 2024
Brandbil

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Torsdag eftermiddag ved 14-tiden rykkede politi og brandvæsen ud til en lejlighed i en beboelsesejendom i Nørregade i Ringsted , hvorfra der kom røg ud.

Beboerne i den pågældende opgang var sikkerhedsmæssige årsager blevet evakueret, mens brandvæsnet arbejdede på at få adgang til den konkrete lejlighed.


Der var ingen personer til stede i den pågældende lejlighed, hvorfra der kom en kraftig røgudvikling fra lejlighedens køkken.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket en mindre brand omkring komfuret, og ved den efterfølgende undersøgelse kunne politiet konstatere, at noget brændbart havde ligget oven på komfuret. Af ukendte årsager var en kogeplade tændt og det havde antændt en materialet på kogepladen, hvilket havde givet megen røgudvikling.

Politiet underrettede lejlighedens beboer – en 24-årig mand – om branden og dens årsag, hvilket var politiets grundlag for at sigte ham for overtrædelse af beredskabslovgivningen på grund af uforsigtighed.

Boligselskabet blev også underrettet om branden, så udbedring af de opståede røg- og sodskader både på brandstedet og et par andre lejligheder kunne udbedres. De evakuerede beboere kunne således hurtigt komme retur til deres boliger. Ingen var kommet til skade som følge af branden, så ambulancepersonalet kunne forlade stedet efter ca. 30 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.