6. maj 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Klokken 01.30 natten til søndag opstod der brand i en etageejendom på Næstvedvej i Ringsted.

Politi, brandvæsen og ambulance kørte til ejendommen, hvor en evakuering blev sat i værk.

I en lejlighed blev en livløs mand reddet ud, men brandvæsnet ydede førstehjælp og manden livede op.

Redningshelikopteren blev tilkaldt og landede på Næstvedvej, som blev spærret af mellem Jernbanevej og Rønnedevej, så busrute blev omlagt. Beboeren som blev reddet ud blev kørt med ambulance til sygehuset, så der blev ikke behov for helikopteren.

Flere blev tilset på sygehuset for røgforgiftning, men, ifølge politiet, var der ingen meldinger om, at nogen var kommet noget alvorligt til.

Brandvæsnet arbejdede på at slukke branden indtil tidligt søndag morgen. Men flere beboere kom tilbage til deres hjem lige før kl. 04.00. Politiet optog rapport og forsøger nu at finde brandårsagen, som endnu er uafklaret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.