Brand i autoværksted

Jyderup: Politi og brandvæsen blev lørdag eftermiddag kaldt ud til en voldsom brand hos en automekaniker på Holbækvej i Jyderup.

Brandvæsenet blev kaldt ud til branden omkring klokken 15.30. Da brandfolkene kom frem til stedet var autoværkstedet overtændt.

Ilden bredte sig hurtigt til omkring 10 biler, som stod foran værkstedet.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi opstod branden, da to mekanikere tømte en benzintank på en bil, da der skete en eksplosion. Ved eksplosionen blev bilen antændt. Bilen blev derefter forsøgt skubbet ud af værkstedet, hvorefter det brændende køretøj antændte flere biler, som stod udenfor værkstedet.

Politiet lod sirenerne hyle klokken 16.15 og opfordrede beboerne i området til at gå inden døre og lukke døre og vinduer, fordi røgen formentlig var giftig. Omkring en halv time senere, kunne sirenevarslingen afblæses.

Midt- og Vestsjællands politi oplyser, at fire mekanikere på værkstedet blev lettere forbrændt og er kørt til behandling på Holbæk sygehus.

Seneste opdatering kl. 17.50


Vis stort kort

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.