Korsør: Fredag middag standsede politiet en 28-årig mand fra Korsør på Dyrehovedgårds Alle i Korsør.
Det viste sig, at den 28-årige i forvejen var frakendt førerretten og flere gange tidligere var standset for kørsel i frakendelsestiden.
Den bil, han kørte i, var afmeldt i april og nu forsynet med to forskellige nummerplader – begge stjålet.
Den 28-årige blev sigtet for endnu en gang at have kørt bil i frakendelsestiden og for tyveri af nummerplader.
Bilen blev beslaglagt af politiet.