28. april 2024

København: Beboerne i en ejendom i Tømrergade på Nørrebro måtte i nat evakueres.

Forinden havde en af politiets patruljebiler opdaget at der var kraftig røg fra en container i et cykelskur. Da patruljen kom frem til stedet, så de flammer der stod i 3-4 meters højde.

Af frygt for at ilden ville sprede sig til beboelsesejendommen, blev beboerne evakueret.

Brandfolk fik slukket branden og skuret på ca. 6 x 3 meter udbrændte.

Ifølge Københavns Politi var 4-5 unge blevet set kaste noget mod containeren, hvorefter der opstod brand.

– po