Søborg: En maskeret mand røvede torsdag formiddag en bank på Søborg Hovedgade.
Røveren kom ved 11-tiden ind i banken, hvor han råbte “Hit med pengene” mens han truede med en lille kartoffelkniv. Røveren fik udleveret et større beløb fra kassen, hvorefter han flygtede af fra stedet.
Politiet blev tilkaldt og på trods af eftersøgning i området, lykkedes det ikke at finde gerningsmanden.
Røveren beskrives som: Mand, dansk, ca. 25 år, ca. 180 cm høj og almindelig af bygning. Iført brun hættetrøje med hvid skrift foran, blå træningsbukser med sølv striber ned langs siden, hvide arbejdshandsker, sort tørklæde for mund og næse. Bar på en gul netto pose.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Borgervendt Gladsaxe, eller på telefon 43 86 14 48.