Humlebæk: En børnehave i Humlebæk stod i morges i flammer.
Politi og brandvæsen rykkede omkring kl. 03.30 ud til institutionen Spirehuset,
Der er ingen tilskadekomne, og ingen opholdt sig i bygningen under branden, men der er sket stor materiel skade.
Det er endnu uafklaret, hvad der forsagede branden, men ifølge Nordsjællands Brandvæsen er der intet, der tyder på, at branden er påsat.
Børnene genhuses mandag
Der går 44 vuggestuebørn i Spirehuset, der er en del af institutionen Frugthave, og ledelsen har lavet en plan og fundet plads til børnene i andre af institutionens bygninger, således at alle 44 børn er i deres sædvanlige børnegrupper med de pædagoger de kender allerede fra mandag morgen, oplyser Fredensborg Kommune.
Kommunen vil konakte alle forældrene i løbet af weekenden, så de er orienteret om branden og ved, hvor de skal aflevere deres børn mandag morgen.
– Det er en meget trist hændelse, men selvfølgelig er jeg meget glad for at der ikke er tilskadekomne, siger siger borgmester Thomas Lykke Pedersen og fortsætter:
– Jeg er orienteret om, at der er fundet plads til alle børnene i institutions øvrige bygninger, hvor børnenes sædvanlige pædagoger vil være klar til at tage imod dem. Samtidig er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får en afklaring af brandårsagen.