24. november 2024

Næstved: Politiet måtte natten til lørdag køre ud til Næstved Sygehus, hvor en ung mand sov på Skadestuen.

Politiet blev tilkaldt, fordi den unge mand blev opfarende og aggressiv, når personalet forsøgte at vække ham.

Da politiet ankom til stedet, viste det sig, at der var tale om en 22-årig mand fra Nørre Alslev, som var godt fuld.

Han blev anholdt, sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med til afsvaling på politistationen i Næstved.

Han blev løsladt igen ud på formiddagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.