3. maj 2024

Foto: Politi.dk

Nordsjællands Politi er igen ude med en opfordring om, at man aldrig udleverer sit hævekort -det sker efter to ældre kvinder fra Helsingør har udleveret deres kort til svindlere.

Tirsdag eftermiddag blev en 95-årig kvinde ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra en bank, og som ville advare hende mod svindel med hendes konto. Manden i telefonen oplyste, at en af hans kolleger ville komme og hente kvindens hævekort.

Kort efter kom en mand til kvindens adrese på Strandalléen, hvor han fik udleveret både hævekort og pinkode.

Manden beskrives som 170 cm høj, 25-30 år, dansk af udseende.

Også en 97-årig kvinde blev narret til at udlevere sit hævekort.

Det skete mellem klokken 16.30 og 17.00, og også her var fremgangsmåden, at kvinden blev ringet op og advaret mod svindel, hvorefter en person mødte op på hendes adresse på Mads Holms Vej, og fik hævekortet udleveret.

Manden, som mødte op her, beskrives som ca 45 år, med langt tyndt/sjasket hår.

Udlever aldrig hævekort eller andre oplysninger

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer sit hævekort, oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode i telefonen eller til personer, som møder op på ens adresse.

Bliver man ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra banken og som spørger om disse oplysninger, er det bedste, man kan gøre at lægge røret på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.