Politiet har endnu ikke helt overblik over omfanget af lovovertrædelser en 15-årig knallertkører skal sigtes for.
Den unge mand blev standset af politiet i en færdselskontrol på Næstvedvej i Skælskør, da han kom kørende på knallert – på baghjulet.
Knallerten blev undersøgt og det blev konstateret, at der ikke var lys på knallerten, ingen nummerplade, ingen forbremse, og der var et nedslidt dæk.
Politiet skal nu afklare omfanget af sigtelser mod den 15-årige.
Færdselssvin
En anden 15-årig dreng, der kom tilfældigt forbi, ville ikke rette sig efter politiets anvisninger og kaldte politibetjentene for færdselssvin.
Han blev derfor sigtet for fornærmelig tiltale.