Sorø: En 42-årig mand blev kort efter klokken 1 i nat overfaldet i sit hjem i Storkens Kvarter i Sorø af tre personer.
Gerningsmændene sparkede en rude ind i en dør og overfaldt den 42-årige med slag og spark. De fik udleveret en pung med kontanter, hvorefter de stak af. En nabo, der var blevet vækket og tilkaldt af larmen, fik også et par knytnæveslag i hovedet.
Der er indtil videre kun et sparsom signalement af gerningsmændene, der beskrives som sydlandske af udseende, den ene havde en gråsort lang dunjakke på, og den anden en kort grøn dunjakke.
Den 42-årige blev kørt til Slagelse sygehus til kontrol.