Roskilde: En 34-årig mand fra Roskilde blev i går fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for grov vold mod en 43-årig kvinde.
Voldsepisoden fandt sted i en lejlighed i Roskilde natten til torsdag. Her var den 34-årige i drikkelag sammen med den 43-årige kvinde og tre andre. Ud på natten var kun kvinden og den 34-årige tilbage, da de andre var enten gået eller gået i seng og her skete overfaldet.
Den 43-årige kvinde blev indlagt på sygehus og senere overført til Rigshospitalet med kraniebrud og blødning i hjernen.
Den 34-årige blev i går fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Roskilde og varetægtsfængslet frem til den 24. februar.
Læs også:
43-årig kvindes tilstand kritsik efter voldeligt overfald
< ahref="http://netavisen-sjaelland.dk/2011/01/28/voldssigtet-mand-fremstilles-i-grundlovsforh%C3%B8r/">Voldssigtet mand fremstillet i grundlovsforhør