Roskilde: En 32-årig mand gik i nat amok og overfaldt en 33-årig mand.
Vidner havde kort forinden set, at den 33-årige, som var beruset, havde forsøgt at komme i kontakt med to kvinder, som den 32-årige fulgtes med. Det fik åbenbart den 32-årig til at gå amok. Han slog den 33-årige flere gange i ansigtet med en knytnæve og en flask og han gav også den 33-årige et knæ i ansigtet.
Den 33-årige blev kørt til sygehuset, hvor lægerne konstaterede, at han havde brækket flere ansigtsknogler.
Den 32-årige blev anholdt og sigtet for vold. Han blev søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Dommeren valgte dog at løslade den 32-årige.