Nakskov: En 32-årig kvinde fra Nakskov blev onsdag eftermiddag anholdt og sigtet for vold, hærværk og for overtrædelse af våbenloven.
Forinden havde den 32-årige af ukendte årsager ridset en bil, som holdt parkeret på Svingelsvej i Nakskov, og bagefter sprøjtede den 32-årige peberspray i hovedet på en 30-årig kvinde.
Den 32-årige blev taget med til politistationen i Nakskov og løsladt efter afhøring et par timer senere.