27. april 2024

Tre personer er anholdt i en sag om en mulig væbnet befrielsesaktion ved Slagelse Arrest. Foto: Google Streetview.

En 24-årig mand kravlede over hegnet til Slagelse Arresthus for at komme ind! Foto: Google Streetview.
En 24-årig mand kravlede over hegnet til Slagelse Arresthus for at komme ind! Foto: Google Streetview.

Man hører af og til om fanger, som bryder ud af fængsler og arresthuse – af og til på spektakulære måder. Mere sjældent hører man om folk, der forsøger at bryde ind.

Men det var præcis hvad der skete søndag aften kort før klokken 23 i arresten i Rytterstaldstræde i Slagelse.

Personalet i arresten tilkaldte politiet, da det var lykkedes dem at tilbageholde en 24-årig lokal mand, som var klatret over hegnet ind i arrestens indre gård. Han havde smidt en sok retur over hegnet, da han blev opdaget.

Politipatruljen fandt frem til sokken, der indeholdt en mobiltelefon med oplader, cigaretpapir og 54 gram hash.

Den 24-årige blev anholdt og sigtet for at overtræde straffelovens bestemmelser om kontakt med fængslede, for husfredskrænkelse og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev taget med til afhøring og løsladt ved 8-tiden i morges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.