3. maj 2024

Foto: Rasmus B. S. Hansen / Tivoli.

I denne weekend samles 2.300 gospelsangere til 15. udgave af Tivoli Gospel Festival.

Det bliven uden tvivl festligt, når 37 Gospelkor fra hele landet lørdag og søndag fejrer sangglæden og fællesskabet med koncerter rundt omkring i Tivoli i København.

Blandt de mange gospelkor er Gospelkoret FAITH fra Kongens Lyngby som med 140 sangere er det største gospelkor. Fra Hillerød kommer Old Stars, et kor for seniorer, hvor den yngste er 60 år og alderspræsidenten 92 år. Grenaa Gospelkor er også med, det samme er AmaZing fra Rønne.

-Det er en stor fornøjelse at byde velkommen til endnu en omgang af vores elskede gospelfestival, i hjertet af Tivoli. En fejring af gospelmusikken og sangglæden, men også af det vidunderlige fællesskab, der opstår, når vi synger sammen. Jeg ser frem til at dele denne fantastiske weekend med kor og publikum, og håber, at festivalen vil vække glæde og inspiration for os alle, siger Mads Holm Andersen, der er koordinater for Tivoli Gospel Festival

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.