23-årig anholdt for hæleri

Slagelse: Politiet standsede i nat en bil i Bredegade i Slagelse.

Ud over føreren – en 23-årig mand fra Skælskør – var der en passager, og på bagsædet lå der et 42 tommers fladskærms-tv, som føreren oplyste, at han netop havde købt.

Føreren opgav først et falsk navn og cpr-nummer, og det viste sig, at fladskærmen var stjålet i Nordjylland.

Den 23-årige blev derfor anholdt senere på natten i Boeslunde, hvor han opholdt sig hos en kammerat, og han blev sigtet for hæleri, kørsel uden førerret og for at opgive falsk navn til politiet. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han ved 6.30-tiden i morges blev løsladt efter afhøring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.