21-årig mand anholdt for seksuelle overgreb mod mindreårige piger

En 21-årig mand er tirsdag blevet anholdt, mistænkt for at have begået seksuelle overgreb mod to mindreårige piger, han har fået kontaktet med via sociale medier.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

-Vi efterforsker i øjeblikket to konkrete sager, men den foreløbige efterforskning indikerer, at der kan være flere forurettede. Hvis nogen kender til lignende sager eller har oplysninger, der kan hjælpe politiet, vil vi meget gerne høre fra dem, siger politikommissær Kåre Laustsen.

De to forurettede piger har angiveligt mødt den mistænkte online. I det en tilfælde via en online-tjeneste til salg af brugt tøj og i det andet tilfælde via et mere gængs socialt medie.

Vigtigt at tale med børnene om sociale medier

-Sagen understreger, hvor vigtigt det er, at forældre taler med deres børn om, hvordan de færdes på sociale medier, siger Kåre Laustsen.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43 86 14 48, hvis man har oplysninger i sagen eller kender til lignende overgreb.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.