Kalundborg: En 19-årig mand fra Regstrup kørte tirsdag aften galt på Havnevej i Havnsø ved Kalundborg.
Ifølge politiet kørte den 19-årige i grøften som følge af for høj hastighed.
Det viste sig, at motorcyklen var stjålet.
Den 19-årige blev kørt til sygehuset, hvor det viste sig, at han havde brækket skinnebenene. Politiet afhørte den unge mand på sygehuset og sigtede ham for brugstyveri af motorcyklen.
– ms