Kalundborg: En 19-årig mand fra Mørkøv slog igen, da en gruppe indvandrerunge ville røve ham.
Den 19-årige blev omkring klokken 01.15 i nat passet op af en gruppe drenge på Banegårdspladsen i Kalundborg.
Gruppen, der bestod af 5-7 drenge med indvandrerbaggrund, truede deres offer med tærsk og kniv og krævede, at han udleverede cigaretter og telefon.
Den 19-årige slog den ene af gerningsmændene i hovedet 3-5 gange, hvorefter han stak af fra stedet uden at have afleveret noget.
Den ene af gerningsmændene beskrives som:
Mand, 17-18 år, udlænding, ca. 170 cm. høj, alm. af bygning, iført sort jakke, sort hættetrøje, lyseblå cowboybukser, og havde en hvid cap med teksten Flexfit på skyggen.
Den anden beskrives som mand, 19-20 år, 180 cm. høj, kraftig af bygning, sort jakke med hvid skrift.
Intet signalement af de øvrige personer.