En 16-årig fyr fra Præstø blev onsdag klokken 14.44 anholdt på sin bopæl og sigtet for at have truet et vidne i en voldssag.
Det skete, efter en episode på Algade i Vordingborg tirsdag eftermiddag, hvor den 16-årige havde mødt vidnet – en 17-årig fyr – og skubbet til ham og truet ham med vold.
Det er en overtrædelse af straffelovens bestemmelser, og den 16-årige fremstilles senere torsdag i grundlovsforhør i retten.