Ændringer på 14 buslinjer i Movia Syd

Trafik: Køreplansskiftet søndag den 28. marts fører mindre ændringer med sig for i alt 14 buslinjer i det sydsjællandske område.

Generelt vil langt hovedparten af busserne i Movia Syd forsætte som hidtil i forbindelse med køreplansskiftet den 28. marts, mens en lille gruppe på i alt 14 linjer i mindre omfang vil få nye køretider.

– Vi benytter lejligheden til at justere hist og her, og for passagererne vil det kun opleves som en fordel, fordi vi med de nye køretider opnår bedre forbindelser til togene, forklarer områdechef i Movia, Lars Richter.

De busser, der bliver berørt, er linjerne: 62, 63, 70, 73, 75, 80, 83, 703, 832 og 836. Dertil kommer, at linjerne 730, 731, 732 og 733 overgår fra Movia til Stevns Kommune. Hvad det nærmere indebærer, kan ses på kommunes hjemmeside: www.stevns.dk

På Movias hjemmeside www.moviatrafik.dk kan du læse mere om de nye køreplaner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.