København: Tre personer blev kort før klokken 19 onsdag aften bragt til hospitalet efter et færdselsuheld på Folehaven.
Københavns Brandvæsen var blevet kaldt til stedet efter en anmeldelse om benzin spild. Det viste sig at være langt værrere. To biler var kørt sammen og flere tilskadekomne sad på fortovet da redningsmandskabet kom frem til stedet.
Redningsfolkene tilkaldte politi, tre ambulancer samt en akutlæge og efter at have sikret skadestedet ydede de førstehjælp til de tilskadekomne.
De tilkaldte ambulancer kørte tre personer til Rigshospitalets Traumecenter.