26. april 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/com77380/">com77380</a> / Pixabay

Der er udstedt kogeanbefaling i store dele af Roskilde Kommune og i dele af Lejre Kommune. Det oplyser forsyningsselskabet Fors.

Måling af drikkevandet i store dele af Roskilde Kommune og dele af Lejre Kommune viser tegn på forurening med enterokokker og coliforme bakterier. . Derfor skal du koge vandet i mindst to minutter, inden du drikker det eller bruger det til madlavning, opvask eller kaffebrygning. Det er ikke farligt at tage brusebad i vandet eller at vaske tøj. Det oplyser Fors på sin hjemmeside.

Roskildes borgmester, Tomas Breddam bakker op om anbefalingen:

-Jeg vil opfordre alle til at tage anbefalingen om at koge vandet alvorligt – og at bringe beskeden videre til naboer og andre. Vi arbejder selvfølgelig sammen med Fors A/S på at finde fejlen, siger borgmesteren.

Kogeanbefalingen gælder:

Roskilde Kommune:

Roskilde by, Darup, Kamstrup, Syd for Kamstrup, Vor Frue, Tjæreby, Øde, Hastrup, Trekroner, Marbjerg, Store Hede, Himmelev, Veddelev, Store Valby, Lille Valby, Tågerup, Gundsølille, Østrupbæk, Kirkerup, Svogerslev og Ågerup.

Lejre Kommune

Lyndby Strand, Lyndby, ´Store Karleby, Lille Karleby, Rye og Uglestrup.

Hvis du er utilpas

Generelt anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed at hvis man oplever maveonde, skal man drikke rigeligt med væske, der er kogt eller kildevand. Hvis man oplever høj feber med opkast og diarré eller voldsomme mavesmerter, skal du kontakte lægevagten.

Fors A/S er i gang med at finde årsagen til forureningen. Der er udtaget nye prøver mandag og svaret på analyserne vil foreligge på fredag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.