En 19-årig mand er blevet varetægtsfængslet i en sag, hvor en 24-årig mand blev stukket i ballen med en kniv. Det skriver Holbaekonline.dk
Knivstikkeriet fandt sted i forbindelse med noget uro mellem to grupperinger i boligområdet Ladegårdsparken i Holæbk søndag eftermiddag.
Den 24-årige blev bragt til skadestuen og to 19-årige mænd, som politiet mistænker som gerningsmænd forsvandt fra stedet.
Mandag eftermiddag anholdt politiet den ene af de mistænkte 19-årige mænd. Han havde inden anholdelsen haft telefonisk kontakt med politiet og ville melde sig selv. En politipatrulje kørte til en nærmere aftalt mødested i Ringsted, hvor den 19-årige også var dukket op, så politiet kunne anholde ham.
Den 19-årige blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Holbæk sigtet for grov vold. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre og den 19-årige, der nægtede sig skuldig, blev varetægtsfængslet i fire uger.
Politiet leder fortsat efter den anden 19-årige, som mistænkes for også at have en rolle i sagen. Han er efterlyst over hele landet og politiet opfordrer ham til at melde sig selv.
:NB: