Et lille privatejet fly er mandag eftermiddag styrtet ned ved Gislinge i Nordvestsjælland. Det skriver Holbaekonline.dk.
Ifølge mediet er der tale om et fly af typen JMP VL-3 Evolution. Flyet lettede klokken 17 fra Roskilde Lufthavn og styrtede få minutter efter ned på en mark i nærheden af Hagesholm ved Gislinge nord for Holbæk.
Holbaekonline.dk skriver, at politi og redningsmandskab er på stedet og man har afspærret et område omkring flyet.
Midt- og Vestsjællands Politi har endnu ikke frigivet oplysninger om evt. omkomne eller kvæstede.