Politiet blev onsdag klokken 1.26 kaldt til husspektakler i en lejlighed i centrum af Nykøbing F., men det viste sig at være mere end almindelige husspektakler.
En 22-årig mand var blevet overfaldet af to mænd, som havde banket på døren, og da han åbnede, fik han et slag i ansigtet med en boltsaks.
Herefter fik han flere slag og spark. Politiet anholdt to mænd, som stadig var i lejligheden. Det var en 21-årig og en 17-årig mand, begge fra Hillerød. De to mænd blev anholdt og taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing F.
Den 22-årige blev kørt til behandling på sygehuset i Nykøbing.