27. april 2024

Sakskøbing: To mænd omkom i går morges ved et voldsomt sammenstød på Guldborgvej i Sakskøbing.

Den ene mand kom kørende i en personbil mod vest og kolliderede med den anden mand, som kørte i en traktor med sættevogn mod øst.

Personbilen brød i brand ved sammenstødet og føreren indebrændte. Traktorføreren blev slynget ud af førerhuset og blev klemt ihjel under vognlæsset.

Traktorføreren er en 42-årig mand fra Sakskøbing.

Den indebrændte persons identitet er endnu ikke fastslået – ud over at det drejer sig om en mand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.