26. april 2024

Nordsjælland: Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner vil fra 1. januar 2012 indgå i et fælles Center for Byggesag med det formål at levere en ensartet og gerne bedre service for færre ressourcer.

Fra 1. januar vil medarbejderne i Byggesagsafdelingerne i de fire kommuner Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner blive kollegaer i et nyt Center for Byggesag.

Center uden vægge
Det nye center bliver et center ”uden vægge”. Det betyder, at de fire kommuner trækker på fælles administrative ressourcer og faglige kompetencer, men at medarbejderne bliver i deres respektive kommuner. Formålet ved det er, at den enkelte kommune bevarer den lokalpolitiske nærhed og nærhed til det lokalmiljø, hvor de har myndighedsopgaver. Samtidig bevares den tætte kontakt til andre afdelinger lokalt i kommunerne, herunder byplan, miljø, vej og park. Det er alt sammen nødvendigt for at kunne gennemføre en helhedsorienteret sagsbehandling.

Samarbejder om landsdækkende digitalisering
De fire kommuner indgår i forvejen i samarbejde med Vejle og Aarhus kommuner, KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen om et pilotprojekt med det formål at digitalisere byggesagsbehandlingen i hele landet. På nuværende tidspunkt er alle kommunernes byggesager scannet ind, og borgere og virksomheder kan søge digitalt om byggetilladelser. Dermed er det blevet langt nemmere at søge om byggetilladelse, i det borgere og virksomheder automatisk får adgang til mange af de oplysninger, som skal bruges i sagsbehandlingen. Dermed får ansøgningerne en højere kvalitet, hvilket giver en hurtigere sagsbehandling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.