København: 69 hjemløse blev i nat anholdt under en storstilet politiaktion på herberget ‚En varm seng‛. Det skriver Politiken.dk.
Herberget fik besøg af politiet omkring kl. 3. Og efter et par timer var 69 ud af de cirka 100 overnattende hjemløse anholdt.
Politiken.dk skriver, at politiet foruden at tjekke identitet og lovligt opholdt også har gennemsøgt stedet for narkotika. Men politiet får først senere overblik over, hvor meget der blev fundet.
Herbergets initiativtager og stifter, April Chris, var i forvejen blevet adviseret af politiet om aktionen.
Politiet skal nu have fastslået om de anholdte har ret til at være i Danmark, eller om de skal udvises.
One thought on “69 hjemløse anholdt i nat”