26. april 2024

Rungsted: To unge blev i nat anholdt i forbindelse med et indbrud på Rungsted Skole.

Politiet fik ved 1.30-tiden i nat en anmeldelse om, at alarmen var gået igang på Rungsted Skole. En politipatrulje blev sendt til stedet, hvor to personer blev set. De to forsvandt dog igen.

Patruljen kunne konstatere, at der havde været indbrud.

De to forsvundne personer – en 15-årig dreng fra Hørsholm og en 17-årig dreng fra Brønshøj kom tilbage senere og her blev de anholdt og sigtet for indbruddet. De blev begge taget med til afhøring på politistationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.